30 Tøfler

De to norske forfattere og designere, Carlos Zachrisson og Arne Nerjordet har genopdaget den gode gamle tøffel. Det er nemt at få en tøffel af og på, og i Arne og Carlos’ version er tøflen først strikket, dernæst filtet. En proces, der gør ulden slidstærk og varm.

Tøfler forbindes altid med hjemlig hygge, hvad enten du bor i hus, i lejlighed, i hytte eller på husbåd. De er sjove både at lave, bruge og dele med andre. Der er stor omsorg forbundet med tøfler. Nogle har tænkt på lige netop dig og har brugt tid på at sørge for, at du kan holde fødderne behageligt varme.

Bogen er inddelt i kapitler som: Basistøfler, Hytteliv, Kaniner, Mokkasiner, På terrassen og Nu er det jul igen. Du får 30 forskellige design, der alle sammen tager udgangspunkt i ét grundmønster med tre variationer, nemlig træskotøffel uden skaft, tøffel med skaft i forskellige højder og tøffel med krave.

Alle tøflerne er strikket og dekoreret i herlige farver og mønstre, som passer til både store og små.
Opskrifterne er gradueret i tre størrelser: 34-38, 38-42, 42-46.

Arne & Carlos har til denne bog hentet inspiration
i deres eget hjemmeunivers.

Ønsker du at forstærke sålen, kan det gøres med flydende latex.