Forræder

En barsk forestilling om krig, venskab, forførelse og det ultimative forræderi.
Anden verdenskrig buldrer. Hitler har besat store dele af Europa og sender nu millioner af soldater østpå for at kæmpe mod russerne.
I en rus blandet af eventyrtrang, idealisme og rastløshed melder de to danske barndomsvenner Karl og Mikkel sig frivilligt under tyskernes faner. De drager østpå til det, de tror vil være en kortvarig udflugt fuld af storslåede sejre og spænding.
Men eventyret bliver til et mareridt. Krigens virkelighed og den russiske vinter rammer dem som en torden-hammer, og inden længe befinder de sig i en ekstrem, nådesløs overlevelseskamp, der sætter deres venskab på en altafgørende prøve. Med fatale konsekvenser for dem begge.

Af Andreas Dawe
f. 1965

Andreas er oprindeligt uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1995. Han har siden uddannet sig som dramatiker på?Dramatiker Væksthus 2010-12, og debuterede som dramatiker i 2011 på Team Teatret i Herning med stykket Tårnspringeren. Siden har Andreas skrevet blandet andet Savsmuld ruster aldrig til Himmerlands Teater i 2013; Miraklet til Randers EgnsTeater i 2013 (genopsat i 2016), Forfald, også til Team Teatret i 2017 og Fjender til Dansk Rakkerpak i 2022. Vandt en Reumertpris for monologen Vort mismods vinter på Husets Teater i 2019 og var nomineret igen i 2021 for Forræder på Randers Teater.

Andreas er desuden stifter og kunstnerisk leder af projektteatret AKUT360, som har stået bag flere anmelderroste og Reumertnominerede forestillinger.