“Det mener du ikke, Sander. Du sagde det ikke til ham? Det gjorde du bare ikke.” Vi stod i cykelskuret, og hele min verden var lige ramlet sammen. “Hvordan kan du lave lovetegnet og så bare være ligeglad?”
“Men, Line, altså …” prøvede han.
“Nej, Sander! Det er bare ikke i orden, det er ikke! Og jeg gider ikke høre alle dine latterlige lorteforklaringer.”
Sander strøg pandehåret tilbage, så over på mig, og pludselig forvandlede hans ansigt sig. “Alf gjorde nar af mig. Han grinede af mig. Kaldte mig Stivøje og Stirre og spurgte, om jeg ikke kunne gå med klap, så han slap for, at jeg altid stirrede sådan på ham.”

Line er lige fyldt 13 år. Sander er hendes bedste ven, og en dag i spisefrikvarteret opdager hun, at han har afsløret en vigtig hemmelighed. Men Sander er desperat, fordi Alf, den fremmede dreng, der er flyttet ind i kvarteret, har gjort nar af hans kunstige øje. Sille er ven med både Line og Sander, og sammen udgør de et stærkt trekløver. Men spørgsmålet er, hvor meget deres venskab kan holde til?

Line Grøn er en bog til tiden. Fortællingen betoner det liv, der uanset samtidens strømninger altid vil eksistere. I en tid med stigende fokus på individ og præstation, og ikke mindst det sociale medie som livsvilkår, skræller historien et lag af og bevæger sig væk fra de sociale medier og tæt på det nære plan. At have konflikter, at være i tabet og at være i smerten og glæden griber ind i alle dele af det levede børneliv.

Det giver anledning til spørgsmål som: Hvordan er man en god ven? Hvilke følelser og konflikter er på spil mellem søskende? Hvordan snakker man med gamle mennesker? Hvordan er det at være teenager? Hvorfor har vi hemmeligheder – og hvad vil det sige at miste? Historien om Line er et kulørt landkort over alle de følelsesmæssige dimensioner, der knytter sig til et spirende teenageliv.